I fysiktimen så vi en film, der hed "The Atomic States
og America". Filmen lagde ud med, at fortælle om en dame fra Shirley, Long
Island. Mange blev syge med specielt brystkræft, men også andre former for
kræft. Byen var en atomby, og der var tre lækkede atomreaktorer i byen.
Den forklarede også om, hvordan folk så atomkraftværker som
en redning for jordens økologi og globale opvarmning. Derfor blev der igangsat
menge opbygninger af atomkraftværker. Mange amerikanere gik blindt udfra,
at atomkraft var sundt og godt, men efter et stort jordskælv, der senere førte
til en tsunami i Japan, blev amerikanerne meget mere opmærksomme og bekymrede
for atomenergien. Det er dog meget dyrt (en reaktor koster 7 millioner
dollars at bygge) og derfor stoppede de opbygningen.
I 1979 skete der en kæmpe atomulykke i Three Mile Island
(TMI). Siden da, er der sket mange, mange atomulykker.
The Manhattan Project, var atombomber under 2. verdenskrig.
Der sprang man to atombomber over henholdsvis Hiroshima og
Nagasaki. Derefter begyndte man at udvikle videre, for at finde fredelig
og god ting for atomkraften. Her fandt men på atomkraftværkerne. Atomkraft
er kort sagt plutonium og uran der splittes. Dette skaber energi.
16% af verdens energi kommer fra atomkraft. I USA er det
20%. Der er cirka 450 reaktorer i hele verden
Resten af filmen har jeg ikke set, da jeg var syg.
Forsøg 3 - Gennemtrængningsevne for alfa, beta og gamma
I dette forsøg skulle vi undersøge hvad, der kan bremse alfa, beta og gamma stråling. Vi startede med at undersøge baggrundsstrålingen, hvorefter vi brugte en alfa, beta eller gamma kilde og målte strålingen for hver. Forsøget skulle vise os, hvilke materialer de tre forskellige former for stråling ikke kan trænge igennem.
Materialer:
- Geigermüllerrør
- Geigertæller
- Aluminiumplader, bly-plader og papir
- Holder
- Alfa, beta og gamma kilde
Fremgangsmåde:
1. Mål baggrundståling (se forsøg 1 for nærmere forklaring)
2. Skru alfakilden på holderen og sæt Geigermüller røret overfor (cirka 10 cm imellem)
3. Sæt bagefter henholdsvis papir, aluminiumplade eller blyplade foran kilden.
Resultat:
Baggrundstråling: Målt i et minut af 5 gange
1. måling: 2. måling:
1. 68 partikler 1. 23 partikler
2. 71 partikler 2. 18 partikler
3. 85 partikler 3. 15 partikler
4. 64 partikler 4. 30 partikler
5. 72 partikler 5. 14 partikler
Gennemsnit = 72 partikler Gennemsnit = 20 partikler
ALFA: 1. Måling brugt
Med alfarøret uden noget foran: 113-72 på baggrundstælling = 41 partikler mere
Med aluminiumplade foran: 92-72 = 20 partikler mere
Med bly-plade foran: 65-72 = 7 partikler mindre
Med papir foran: 90-72 = 18 partikler mere
Med bly- og aluminiumplade foran: 78-72 = 6 partikler mere
BETA: 2. Måling brugt
Med betarøret uden noget foran: 1302-20 = 1282 partikler mere
Med aluminiumplade foran: 57-20 = 37 partikler mere
Med bly-plade foran: 20-20 = 0 partikler
Med papir foran: 1199-20 = 1179 partikler mere
Med bly- og aluminiumplade foran: 16-20 = 4 partikler mindre
GAMMA: 2. måling brugt
Med betarøret uden noget foran: 410-20 = 390 partikler mere
Med aluminiumplade foran: 292-20 = 272 partikler mere
Med bly-plade foran: 409-20 = 389 partikler mere
Med papir foran: 191-20 = 171 partikler mere
Med bly- og aluminiumplade foran: 188-20 = 168 partikler mere
Billede af forsøget:
Teori:
Gennemtrængningsevne fortæller os hvilke stoffer der kan bremse stråling. Dette er forskelligt for alfa, beta og gamma. Alfastråling har den mindste gennemtrængningsevne. Den kan ikke gennem-trænge huden, men er den farligste form for stråling, hvis den kommer i kontakt med de indre or-ganer. Alfa har dog en rimelig høj masse og en ret lav fart og bliver derfor i luften stoppet, i løbet af få centimeter (pga. energimngel).
Betastråling kan bevæge sig i en længere rækkevidde gennem luft og kan i modsætning til alfastråling gennemtrænge huden. Dog kommer gennemtrængningen an på, hvor energirig strålingen er.
Gammastråling kan bevæge sig hundreder af meter før de mister deres energi og kan faktisk bevæge sige gennem flere centimeter bly. Gammastråling har den største gennemtrængningsevne (jo større, des mere energi). For at afskærme gammastråling kræves en tyk væg af mursten, beton elelr et lag af metal som bly eller stål.
Konklusion:
Udfra resultaterne i forsøget kan vi konstatere at alfastråling bliver mere eller mindre stoppet af bly. Det samme skete ved betastråling. Gammastrålingen blev derimod ikke stoppet. Vi kan se på resultaterne, at gammastråling er langt sværere at stoppe.
Forsøg 2 - Halveringstid og terninger
I dette forsøg slog vi med 100 terninger og trak alle terningerne der viste 6 fra. Dette gentog vi indtil alle terningerne havde vist 6. Formålet var, at finde halveringstiden for terninger. Det tog 39 slag at få alle terningerne til at vise 6. På billedet kan man se en graf for slagene. Halveringstiden kan vi undersøge ved at tjekke hvornår vi havde 50 terninger tilbage. Dette var ved 4. slag. Herved er halveringstiden for terningerne 4 slag.
Halveringstiden er den tid der går, indtil halvdelen af et stof er omdannet fra at være radioaktivt til at være ikke-radioaktivt. Når et stof er radioaktivt, bliver atomerne nemlig omdannet. Der vil derfor være færre og færre radioaktive atomer tilbage under processen.
Halveringstiden er meget forskellig for stof til stof. Nogle er vildt hurtige (med kun en tusindedel af et sekund), mens andre er meget langsommere. Nogle stoffer har en længere halveringstid, end den tid jorden har eksisteret. Disse stoffer udsender altså meget lidt stråling. De kortlivede sender derimod meget stråling.
Forsøg 1 - Baggrundsstråling
Formål:
Formålet ved forsøget er, at måle baggrundstrålingen i rummet ved hjælp af en geigertller.
Materialer:
- Geigertæller
- Geigermüllerrør
- Ledning
Fremgangsmåde:
1. Tilslut geigermüllerrøret til geigertælleren bagtil
2. Tilslut geigertælleren til en stik
3. Tryk på "funktion" indtil "Impuls tæller GM 10 sek" kommer frem
4. Herefter tryk "start/stop"
Resultat:
Vi lavede 10 tællinger af 10 sekunder:
1. tælling = 5 radioaktive partikler
2. tælling = 2 radioaktive partikler
3. tælling = 3 radioaktive partikler
4. tælling = 4 radioaktive partikler
5. tælling = 5 radioaktive partikler
6. tælling = 11 radioaktive partikler
7. tælling = 3 radioaktive partikler
8. tælling = 1 radioaktive partikler
9. tælling = 5 radioaktive partikler
10. tælling = 3 radioaktive partikler
Gennemsnitlige resultat = 4,2 radioaktive partikler
Billede af forsøget:
Teori:
En geigertæller viser, at der er er ioniserende (at radioaktive stoffer ioniserer betyder, at der bliver slået elektroner ud af de ramte atomer, der på den måde bliver positive) stråling også selvom skolens radioaktive kilder er langt væk. Der er nemlig radioaktive stoffer overalt. For eksempel Radon, der er et radioaktivt stof, strømmer op fra undergrunden de fleste steder i Danmark. Fra verdensrummet bliver jorden stadig bombarderet med partikler der er atomare. Dette kan få geigertællere til at reagere.
Dette stråling kaldes baggrundsstråling fordi det altid er i luften. Vi kan altså ikke undgå det. I Danmark er strålingen størst på Bornholm, fordi klipperne indeholder meget mere radioaktivt stof end jorden andre steder i Danmark.
Konklusion:
Efter forsøget kan vi se, at der gennemsnitligt er 4,2 radioaktive partikler per tiende sekund i fysiklokalet omkring kl 10.30.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar